Email Marketing Specialist til dansk multibrand designhus

Er du stærk i e-mail marketing og er du klar til at løfte nogle af Danmarks mest ikoniske designbrands online?

Rosendahl Design Group søger en engageret Email Marketing Specialist, som vil være med til at drive vores digitale tilstedeværelse og skabe målbare resultater.

Om rollen

Som en del af vores eCommerce-team bliver din vigtigste opgave at styrke vores brands gennem effektiv e-mail marketing – fra strategisk planlægning til eksekvering. Du kommer til at arbejde med otte ikoniske brands; Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen, Lyngby Porcelæn, Bjørn Wiinblad, JUNA, Kähler og Arne Jacobsen Clocks.
Herudover får du syv dedikerede kolleger omkring dig og refererer til Head of eCommerce, Anna Louise Hilstrøm.

Dine opgaver bliver at:

  • Opsætte kampagne- og nyhedsmails for de otte brands i Salesforce Marketing Cloud til Danmark, Norge og Tyskland.
  • Arbejde med segmentering, personalisering og performanceoptimering.
  • Tilpasse tekst og grafik i overensstemmelse med hvert brands unikke DNA.
  • Indsamle, analysere og handle på data i Google Analytics 4.
  • Holde dig opdateret på trends og best practices indenfor e-mail marketing.

Om dig og dine kompetencer

Vi forestiller os, at du er uddannet inden for kommunikation, marketing eller lignende, og at du har opnået kompetencer fra en lignende stilling. Du besidder både kreativitet og har sans for detaljen – og du arbejder også struktureret og kan prioritere skarpt i en travl hverdag.

Herudover forventer vi, at:

  • Du kan navigere i krydsfeltet mellem branding og eCommerce.
  • Begreber som åbningsrate, klikrate og splittest er kendte for dig.
  • Du skriver flydende på dansk og engelsk.

Har du kendskab til Salesforce Marketing Cloud er det en fordel.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på købmandskab og sammenhold.
  • Et dedikeret team med godt samarbejde, høj faglighed og en uformel tone
  • En stilling med fleksibilitet og gode arbejdsforhold i Inspirerende omgivelser i Hørsholm.
  • Muligheden for at arbejde med nogle af Danmarks største designbrands.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of eCommerce Anna Louise Hilstrøm på mail alh@rdg.dk eller HR Partner Anna Maria Skourup på mail ams@rdg.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og kalder løbende til samtaler. Vi modtager kun ansøgninger, der er søgt online via nedenstående link. 

Vi betragter mangfoldighed og forskellighed som en styrke i vores organisation. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om os i Rosendahl Design Group

Vi er en danskejet familievirksomhed med 130 medarbejdere, der siden 1984 har været førende producent af dansk design. Vores mission er at bevare og udvikle danske designikoner og gøre dem tilgængelige for de mange.

Vi er stolte af at arbejde med en brandportefølje, der tæller Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen, Lyngby Porcelæn, Bjørn Wiinblad, JUNA, Kähler og Arne Jacobsen Clocks.

Se mere på Rosendahl Design Group

Tiltrædelse: 1. august eller efter aftale
Arbejdssted: Hørsholm